Med opbakning fra

Hvad sker der med dit affald?

Vi sorterer vores affald, fordi mange ressourcer som papir, glas, metal og plast kan genanvendes og bruges i nye produkter i stedet for at blive brændt. Når vi sorterer affaldet rigtigt, bidrager vi til at spare på naturens ressourcer og bruge mindre energi til at producere nye materialer. Det er kærlighed til miljøet, fordi det mindsker forurening og hjælper med at beskytte klimaet.

Plastaffald

Plastaffald er f.eks. kødbakker, yoghurtbægre, shampooflasker og plastposer.

Når skraldebilen henter plastaffaldet ved husstanden, er den inddelt i flere rum, så de forskellige affaldstyper ikke bliver blandet sammen undervejs. Skraldebilen kører plastaffaldet til en omlasteplads, hvorefter plasten transporteres til et finsorteringsanlæg, der sorterer plasten i forskellige plasttyper ved hjælp af avancerede scannere – sommetider sorteres plasten også manuelt. De forskellige plasttyper er bl.a. PET, HDPE, LDPE og PP, der hver især har forskellige egenskaber og kan genanvendes til forskellige ting.

Herefter bliver plasten sendt til genanvendelse. Her bliver plasten kværnet til små stykker, såkaldte flakes, der vaskes for snavs, madrester og kemi og til sidst tørres. De vaskede plastflager bliver nu smeltet om (ekstruderet) til nye plastkugler, der også kaldes pellets.

Resultatet er rene plastpellets, der kan bruges som råmateriale i nye plastprodukter som fx sæbedunke, møbler eller nye emballager. Der bliver taget mange prøver af den genanvendte plast for at sikre, at kvaliteten lever op til de nye produkter, den skal anvendes i.

Glasaffald

Glasaffald er f.eks. tomme vitaminglas, vinflasker, konservesglas og glasskår.

Når skraldebilen har hentet glasaffaldet ved husstanden, bliver glasset kørt til et sorteringsanlæg, hvor skårene sorteres efter klart og farvet glas. Herefter sorteres låg og propper fra. Hvis lågene er af metal, kan de genanvendes som øvrigt metalaffald. Ved at anvende en røntgenfluorescensanalyse til at separere urenheder opnås den højest mulige kvalitet af glas.

Herefter sorteres glasset, hvorefter det knuses og smeltes i store smelteovne med en blanding af kalk, sand og soda. Efter nedsmeltningen hældes det rene, flydende glas i forme og støbes til nyt glas.

Resultatet er ny glasemballage; f.eks. ølflasker, syltetøjsglas og andre konservesglas. Det medfører en stor miljømæssig besparelse, da genanvendelse af glas er langt mindre ressourcekrævende end produktion af glas med nyt sand.

Metalaffald

Metalaffald er f.eks. konservesdåser, kapsler og tomme fyrfadsstager.

Når skraldebilen har hentet metalaffaldet ved husstanden, bliver metallet kørt til et anlæg, der sorterer det i forskellige metaltyper som jern, aluminium og stål.

Herefter inddeles metallet i typer ved hjælp af store magneter. De forskellige metaltyper sælges til virksomheder, der smelter og klargør metallet, så det kan bruges i nye produkter.

Resultatet er, at metallet kan bruges som råmateriale igen i mange forskellige produkter, blandt andet nye emballager. Det meste metal kan genanvendes utallige gange uden at miste kvalitet, hvis det sorteres korrekt. Genanvendelsen af metal sikrer en stor miljømæssig besparelse, da udvindingen af nye råstoffer er meget ressourcekrævende.

Mad- og drikkekartoner

Mad- og drikkevarekartonaffald er f.eks. tømte kartoner, som har indeholdt mælk, yoghurt og juice, men også tømte kartoner fra flåede tomater og bønner.

Når skraldebilen har hentet mad- og drikkevarekartonaffaldet hos borgeren, bliver affaldet kørt til et anlæg, der specialiserer sig i mad- og drikkekartoner. Her opløses fibrene fra kartonen i store kar.

Når fibrene er opløst bliver den plastfolie, der sidder på indersiden af kartonerne, siet fra og kørt til et plastgenanvendelsesanlæg. Samtidig vaskes lim og tryksværte af. Når papiret er rent, rulles den grødagtige masse ud og bliver til nye ark af karton.

Resultatet er, at de rene ark af karton kan formes til ny emballage og på den måde måske havne på dit morgenbord igen.

Papaffald

Papaffald er f.eks. papkasser fra internetkøb, kartonemballage fra fødevarer, æggebakker og rør fra toilet- og køkkenruller. Pappet skal være rent og tørt, da fugt og madrester kan føre til nedbrydelse af pappet i containeren.

Når skraldebilen har hentet pappet ved husstanden, bliver det fragtet til fabrikker, hvor papfibrene opløses i store kar, og lim, tape og tryksværte sies fra, så pappet får den ønskede kvalitet.

Herefter bliver pappet, der nu er i en grødagtig masse, rullet igennem en stor presse og klargjort til ny produktion.

Resultatet er, at papaffaldet kan blive til nye papprodukter, f.eks. æggebakker eller emballagekasser. Papfibre kan genanvendes op til syv gange, før fibrene i pappet er så korte, at de ikke længere kan genanvendes. Ved at genanvende pappet sparer man energi, mindsker luftforurening og mindsker mængden af skovrydning.

Papiraffald

Papiraffald er f.eks. aviser, reklamer, printpapir og gamle kuverter.

Når skraldebilen har hentet papiraffaldet ved husstanden, bliver det kørt til et anlæg, hvor det presses i store kuber; såkaldte baller.

Herefter bliver papirballerne kørt til en papirmølle, hvor papiraffaldet vaskes rent for tryksværte og tusch. Sidder der clips på papiret, bliver de sorteret fra og sendt til et anlæg, der bearbejder metal. Efter papiraffaldet er blevet vasket bliver papirfibrene spredt ud på en fiberdug og tørret.

Resultatet er nyt papir, som kan anvendes til nye aviser og brevpapir. Genanvendelsen af papir sparer på brugen af kemikalier, vand og energi samt mindsker behovet for at fælde træer.

Madaffald

Madaffald er f.eks. skræller fra grøntsager, animalske rester, blomster, tebreve og fordærvede fødevarer.

Når skraldebilen har hentet madaffaldet ved husstanden, bliver det kørt til et anlæg, hvor de særlige madaffaldsposer og fejlsorteringer udskilles. Herefter findeles madaffaldet til en grødet masse, der kaldes pulp. Det sker ved, at madaffaldet først køres igennem en stor blender og herefter en sigte.

Herefter bliver pulpen fragtet til et biogasanlæg, hvor den blandes med gylle og bakterier i store gæringstanke. I gæringstankene findes bakterier, der nedbryder affaldet og udleder biogas.

Resultatet er todelt; ved at genanvende madaffaldet opstår der biogas, der kan bruges som brændstof eller i varmenettet, hvor det kan omdannes til varme og el. Samtidig kan det afgassede biomasse bruges som gødningsprodukt på markerne.

Farligt affald

Farligt affald er f.eks. elpærer, kemikalierester, brugte batterier, spraydåser og småt elektronik.

Når skraldebilen har hentet det farlige affald ved husstanden, bliver det leveret til et anlæg, hvor uddannet personale sorterer det farlige affald, så det kan fragtes sikkert til et forbrændingsanlæg.

Herefter bliver noget af det farlige affald brændt ved meget høje temperaturer, så de farlige stoffer i affaldet uskadeliggøres. Varmen fra forbrændingen er med til at producere elektricitet og fjernvarme. Andet affald bliver kemisk behandlet og på den måde genanvendt. Der er også en andel af det farlige affald, der deponeres, hvor det ikke er til skade for det omkringliggende miljø.

Resultatet er, at vi passer på vores egen og klodens sundhed, da man undgår at udlede en mængde farlige kemikalier i naturen. Derudover kan noget af det farlige affald genanvendes, f.eks. som olie og brændstof.

Restaffald

Restaffald er f.eks. støvsugerposer, kattegrus, cigaretskod og brugte bleer.

Når skraldebilen har hentet restaffaldet ved husstanden, bliver det kørt til et forbrændingsanlæg, hvor det brændes i store ovne. Varmen fra ovnene, som er op imod 1.000 grader, bruges på fjernvarmenettet til at opvarme boliger og andre bygninger.

I takt med, at der findes flere måder at genanvende forskellige affaldstyper, bliver mængderne af restaffald mindre og mindre.

Resultatet er, at det affald, der ikke kan genanvendes, bliver udnyttet maksimalt som energi og varme. Ved at sortere de andre affaldstyper korrekt er du med til at sikre, at så lidt affald som muligt ender på forbrændingen og i stedet får nyt liv som råmateriale i nye produkter.

Få mere af vide

Du kan læse mere, om hvad der sker med dit affald her: https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald

Når vi som danskere sorterer vores affald derhjemme, giver det rene materialestrømme, som virksomhederne kan bruge igen og igen i nye emballager. Det er vigtigt for den grønne omstilling.

Plastindustrien

Faktatjekker

Hvorfor sorterer robotterne ikke bare for os?

Danske affaldshåndteringsvirksomheder bruger både robotter, sensorer og kunstig intelligens til at håndtere og eftersortere vores affald, men robotterne har stadig sine begrænsninger. De kan hjælpe os, og det gør de allerede rigtig mange steder – men de kan ikke klare al sortering for os.

Det handler ikke kun om sortering, men også om kontaminering – det vil sige, hvor snavsede ressourcerne i affaldet bliver. Det er afgørende for genanvendelsen, at ressourcerne ikke er blevet for snavsede – f.eks. Kan plastaffaldet ikke indgå i produktionen af ny plast, hvis det har ligget sammen med brugte bleer, støvsugerposer og cigaretskod i restaffaldet.

Påstand: Affaldssortering nytter ikke noget

Det er helt forkert! Vores affaldssortering sikrer, ressourcerne i affaldet kan bruges i nye produkter igen. Pap kan blive til æggebakker og køkkenrulle, glasskår bliver omsmeltet til nye syltetøjsglas og ølflasker, plast bliver til pellets, der kan indgå i nye emballager og madaffald bliver omdannet til biogas. Affaldssortering er kærlighed til naturen, miljøet, klimaet, dine medmennesker, børn og børnebørn og til hele Danmark.

Læs mere her: Sortering af affald – Miljøstyrelsen

Påstand: Centralsortering er bedre for klimaet

Vi sorterer for at kunne genanvende ressourcerne i affaldet. Vores sortering i hjemmet er en afgørende, indledende grovsortering, der sikrer at ressource i affaldet bibeholder en kvalitet det gør, at virksomheder kan bruge ressourcerne til at lave nye produkter af. Central sortering er en ligegyldig øvelse, hvis de udsorterede bunker af affald ikke kan bruges i ny produktion. I praksis vil det betyde, at der er sorteret til forbrændingsovnen – og det er spild!

Det er dog, meget snævert set, korrekt at klimabelastningen ved ét centralsorteringsanlæg kan være mindre end ved kildesortering og flere forskellige anlæg til forskellige materialer. Denne fordel forsvinder dog fuldstændig, fordi de bunker, som anlægget udsorterer, ikke kan bruges i nye produkter. Alternativt skal bunkerne vaskes og behandles så meget, at gevinsten for miljø og klima forsvinder. Derfor er det nødvendigt at kildesortere i hjemmene.

Hvorfor gør vi ikke bare som i Norge?

Særligt Norge og Holland er i debatten om affaldssortering blevet nævnt som eksempler på lande med centralsortering. Dog er kildesortering fortsat den primære metode til affaldsindsamling i begge lande.

Når vores nabolande fremstilles som forbilleder i forhold til centralsortering, er det dog på et relativt tyndt grundlag. I Norge er det f.eks. Kun et begrænset antal kommuner som er tilknyttet et affaldsanlæg, der er bygget til at udsortere bestemte fraktioner fra restaffaldet. Det ændrer dog ikke på, at borgerne i de pågældende kommuner fortsat kildesorterer deres affald.

Læs mere her: Hvorfor skal du kildesortere? – Romerike avfallsforedling IKS

Og her: MOF Almdel Bilag 485 MOF Orientering til udvalget Oversendelsesbrev indsamling af husholdningsaffald i Norge og Hollanddocx

Kan vi overhovedet finde ud af at sortere ordentligt i hjemmene?

Ja. I Danmark er vi faktisk ret gode til at sortere, men vi kan sagtens blive bedre. Rom blev ikke bygget på en dag, men data og erfaringer peger på, at danskerne bliver bedre og bedre til at sortere; andelen af affald, der bliver genanvendt, er støt stigende. Der er dog også udfordringer i visse geografiske områder, og det er vigtigt at anerkende. Erfaringer fra en række danske og udenlandske kommuner viser, at ensrettede symboler, borgerrettede apps og bedre information vil kunne gøre en praktisk, positiv forskel for vores sortering. Fokus bør derfor være på at gøre det lettere og mere intuitivt at sortere – ikke på at droppe kildesorteringen der, hvor den virker.

Læs mere her: Affaldsstatistik 2023

Påstand: Det ender alligevel i den samme skraldebil

Det kan se sådan ud – men skraldebilen er indrettet så smart, at den har flere rum. Den såkaldte tokammerbil sikrer, at affaldet opdeles i bilerne og håndteres i forskellige strømme. Vejen til cirkulære ressourcestrømme går gennem kombinationen af enkle, borgernære løsninger, bedre sortering og intelligent sortering – ikke ved at overlade alt til maskinerne alene.

Påstand: Sorteret og genanvendeligt affald bliver stadig brændt af

Det sker desværre i processen, at noget af det affald, der indsamles til genanvendelse, sorteres fra og sendes til forbrænding. For eksempel er det ikke alt emballage, der egner sig til genanvendelse og enkelte dele kan være så sammenfiltrede eller kontaminerede, at kvaliteten ikke er god nok til at sikre genanvendelse. Den gode nyhed er, at danskerne hele tiden bliver bedre til at sortere, og at virksomheder bliver bedre til at designe produkter, så de lettere kan genanvendes. Derfor er mængderne af affald, der sendes til forbrænding, også støt faldende.

Affaldssortering er kærlighed til planeten

Når vi sorterer vores affald, kan det genanvendes og blive til nye produkter. Din gamle ketchupflaske kan blive til en ny ketchupflaske – men kun, hvis den er korrekt sorteret. Har ketchupflasken først ligget i spanden med restaffald sammen med f.eks. brugte bleer er det blevet for beskidt til genanvendelse. Derfor er det altafgørende, at vi sorterer i hjemmene – og det er danskerne faktisk rigtig gode til!

Vi har kun én jordklode. I stedet for at overforbruge af jordens ressourcer, bør vi få maksimalt ud af de ressourcer, vi allerede har i spil. Det kan vi gøre ved at sortere affald og derefter omdanne det til nye materialer, der kan bruges igen.

Det er kærlighed til jorden, til naturen, miljøet, klimaet, dine medmennesker, børn og børnebørn og til hele Danmark.

Der gemmer sig værdifulde ressourcer i vores affald. Derfor skal vi sortere og genanvende.

ARI Affalds- og Ressourceindustrien

Affaldssortering er kærlighed til fremtiden

Affaldssortering er en afgørende forudsætning for, at vi kan udvikle et mere cirkulært samfund til gavn for både miljøet, klimaet og os som mennesker. Når vi sorterer affaldet korrekt i hjemmet, sikrer vi, at ressourcerne i affaldet kan genanvendes og få nyt liv i nye produkter og emballager, fremfor blot at ende som restaffald til forbrænding.

Borgernes indsats med sortering i hjemmet udgør første skridt i en lang kæde: Efter indsamling bliver affaldet omlastet og i mange tilfælde sorteret yderligere i finere fraktioner, så det bedst muligt kan indgå som råmateriale i ny produktion. Hvert led i denne proces bidrager til at sikre, at flest mulige ressourcer faktisk bliver genanvendt.

Når vi i fællesskab prioriterer affaldssortering, styrker vi muligheden for øget genanvendelse, et reduceret ressourceforbrug og dermed et grønnere Danmark.

Affaldssortering nytter, og det er en meget vigtig del af overgangen til en mere cirkulær økonomi. Affaldssortering er kærlighed til fremtiden.

Om kampagnen

Kampagnen ”Affaldssortering er kærlighed” skal vise danskerne, at vores affaldssortering i hjemmet nytter, og at det er afgørende for vores klima, ressourceforbrug og klodens fremtid, at vi genanvender så meget som muligt.

Indsatsen er finansieret af ARI Affalds- og Ressourceindustrien, Dansk Industri og Plastindustrien, men alle der bakker op om genanvendelse og kildesortering, kan frit benytte materialerne, der er gjort tilgængelige her på hjemmesiden.

Din organisation kan også få kampagnemateriale skræddersyet til jer – f.eks. “Affaldssortering er kærlighed til Grenå, Grundvandet eller gråspurven” Det er helt op til jer, hvem I vil sende kærlighed til.

Har du et ønske eller en idé, så kontakt Nina Nagskov Jørgensen, ARI Affalds- og Ressourceindustrien, [email protected]

Kontakt os

For pressehenvendelser eller spørgsmål til, hvordan din organisation kan bakke op om “Affaldssortering er kærlighed”, kontakt:

Nina Nagskov Jørgensen
ARI Affalds- og Ressourceindustrien
[email protected]